Nyaste innlegg
Det anatomiske hjarte er for meg eit symbol på det rå, ekte og sjølve livet. Ikkje berre trengs hjartet for å halde kroppen i livet, det trengs for å kunne skape. Slik eg ser det, skaper ein med hjartet - det gjer hvertfall eg så godt eg kan. Og den skapende prosessen kan være blodig og grotesk (billedlig sjølvsagt).
Eit familiemedlem sa til meg, ganske direkte og hardt, at det eg driv på med ikkje er naudsynt. Vedkommande har ved fleire høve latt det sige ut, i form av små kommentarar og stikk, at det verkar som eg sitt og tvinner tommeltottar og ventar på at pengar skal kome min veg. Sanninga er ein heilt annan.
Rilke skriv til den unge poeten at han må gå inn i seg sjølv: “admit to yourself whether you would die if it should be denied you to write.” Dette gjorde eg, og spørte meg sjølv, MÅ eg skape?. JA. “then construct your life according to this neccessity”.
Natalia Balbina står bak baren - garnbaren. Her serverer hun garn i friske og spreke fargekombinasjoner. Hun fikk nylig Innlandets stipend for unge kunstnere og skal lage et prosjekt med garn fra gamle klær. Jeg stilte henne noen spørsmål om prosjektet og bakgrunnen hennes.
Eg veit ikkje kor eg mista det, men eg finn det ingen plass. Kanskje eg la det igjen på sofaen, eller at det ligg på kjøkkenbenken? Eg har leita og leita. Kanskje eg berre må vente på at det dukkar opp av seg sjølv?
ein god entreprenør, er ein som er villig til å ta risk, så kanskje eg er ein god entreprenør då. Eller er eg berre dum og naiv? Det får tida vise.”, skreiv eg på min siste eksamen. Notatet resulterte i toppkarakter i faget, men korleis gjekk det eigentleg med entreprenørskapet?